Gunna Hesselbjerg   27 12 97 10

Om seksuelt misbrugt

 

Er det sket for dig?

 

 

Har en voksen (eller en anden) gjort noget ved din krop, som du ikke ville have, men som du ikke kunne sige nej til – måske fordi du frygtede, der ville ske værre ting ved at sige nej end ved at sige ja?

 

Har nogen med magt eller tvang eller ved at lokke eller true dig fået dig til at medvirke til seksuelle ting – fx at se på, mens vedkommende var nøgen, havde sex eller onanerede? Har nogen tvunget dig til at røre ved deres kønsdele, sutte eller slikke på dem, eller har vedkommende gjort det på dig eller tvunget dig til at røre ved dig selv, mens krænkeren så på? Er du blevet tvunget til at se pornofilm, blevet udsat for noget der gjorde ondt på dig, eller blevet voldtaget? Eller har nogen sagt seksuelle ting til dig eller om dig eller kaldt dig seksuelle ting?

 

Har vedkommende sagt til dig, at du ville blive slået ihjel, hvis du fortalte om det? Eller at din familie – måske din mor eller dine søskende – ville hade dig eller aldrig mere ville kendes ved dig, hvis du fortalte om det?

 

 

Seksuelt misbrugt? Incest? Pædofili? Krænket? Hvis du synes, nogen gik for langt – så er det DIG, der har ret!

 

Som krænket kan du have det dårligt med en hel masse ting i dit liv

 

Hvis du har oplevet noget af dette, er du blevet seksuelt krænket, og den der gjorde det har stjålet værdifuldt liv fra dig!

 

De ting, du har det dårligt med i dit liv idag, kan ledes tilbage til de overgreb og seksuelle krænkelser, du blev udsat for. Du kan fx opleve

 

Alle disse følelser er naturlige reaktioner på det, der er sket. Og de bliver ved med at komme igen, så længe du ikke gør noget ved dem.

 

Derfor – tag fat i det. Det bliver alligevel ved med at dukke op. Når du har klaret det så langt, er der virkelig gods i dig! Du kan ikke ændre din historie, men ved hjælp af psykoterapi kan du bearbejde overgrebene – og vinde dit liv tilbage.

 

Tag dit liv tilbage…

 

Du kan tage livet tilbage! Det er muligt at hele! Begynd i dag. Beslut dig for at ville hele. For at vinde kampen mod din krænker!

 

Psykoterapi kan hjælpe dig, fordi jeg leder dig gennem din helingsproces og gør dig tryg, ved at du altid har en at tale med om, hvad der sker og om hvad du føler. Også i de perioder, hvor du har svært ved at finde vej!

 

Hvordan du heler: